Dorte Krabbe

Øjesten

Tanker og refleksioner :
Mange af os samler bløde og runde sten
op langs strandkanten - andre finder kastanjer i
efterårsskoven. Ofte bliver de lagt i lommen, det kan give en ro til den nervøse hånd at føle glatheden og blødheden i lommen. På en tidligere skulptur jeg har lavet i stentøjsler, ligger Kristus i en oval bådlignende form med armene hængende ud over kanten. Eller er det selve gravåbningen som han om et øjeblik træder ud af, og hvorfra han går ud i verden? Pludselig bliver flere ideer knyttet sammen, og det giver mening at lave en lille bronzefigur, som samler disse tanker. Samtidig giver bronzestenen en mulighed for at opleve varme og tyngde - en slags trøst i det skjulte. Den bløde og runde bug ligger godt i hånden og korsets tegn og ruhed vender opad og giver fingerspidsen en slags centrering. En erindring om dåben, hvor vi får tegnet korsets tegn for vor pande og vort bryst. Et symbol,som er uendelig svært at fatte, men som huden på min fingerspids kan dvæle ved og synke ned i igen og igen.

Øjesten har jeg kaldt min figur. Det kalder vi en' vi har kær, og som står vort hjerte nær. Jeg tænker på hvor stort et mysterium det er, at jeg kan tro på, at også jeg og vi alle er Guds Øjestene . I Guds hænder ligger alle hans Øjesten.